Hvem er vi? Fransiska…

Jeg hedder Fransiska Olivia Frisesdal, jeg er 21 år gammel, jeg kommer oprindeligt fra Vejen, men bor i København, hvor jeg har brugt en hel sommer på at renovere min lejlighed.

Jeg er på 2. Semester i min bachelor i Teknoantropologi. Jeg læser på Aalborg Universitet i København, så nej jeg tager ikke til Aalborg hver dag, men til Sydhavnen..

Jeg har blandet følelser med mit studie, men har aldrig vidst hvad jeg ville. Egentligt ville jeg helst noget kreativt, men jeg er god til naturvidenskablige fag, koblingen mellem naturvidenskab og samfund, som der sker i mit studie, er ok. Vi skal sætte os ind i teknologier, analysere dem og diskutere etiske dilemmaer.

I min fritid arbejder jeg i Magasin i Benetton, så der bliver foldet en masse striktrøjer. Yderligere har jeg altid tusinde småjobs. Fotograf for Funda, fotograf for Stylegallery, assistent for diverse og lærervikar når jeg er på forlænget weekend. Jeg elsker at arbejde og tjene penge og det går ofte ud over mit studie, hvor lektierne ikke altid helt kommer som første prioritet. Derudover går jeg konstant på caféer med veninder, fitness world er også et sted jeg hænger ud.

 

Ligesom Sofie, kommer jeg jo som sagt fra Vejen, nærmere bestemt Askov. Der gik jeg i dagpleje, børnehave, folkeskole og til sidst fik jeg min studentereksamen fra Vejen Gymnasium i sommeren 2011.

Jeg har en lillesøster, Feodora og en hund som hedder Jack.

PicMonkey Collage

5 ting I ikke vidste:

–       Spontant valgte jeg at rejse rundt alene.

–       Jeg hader at vaske hår og bruger meget tørshampoo.

–       Jeg har spillet fodbold på topplan I Vejle

–       Jeg samler på coffeetable bøger, men læser dem aldrig.

–       Jeg kan ikke læse lektier I min lejlighed, men bedre koncentrere mig I Joe & the Juice?!

Sofie om Fransiska:

”Nu har Fransiska jo fortalt meget om vores fælles oplevelser sammen gennem livet – så jeg vil fortælle hvem Fransiska er, set igennem mine øjne.

Ambitiøs – nok et ord alle der kender hende vil nikke genkendende til. Hvis hun sætter sig noget for, så bliver det sådan. Det kan være alt fra ikke at spise slik i 5 år til at den 400 siders bog skal læses på to dage.

Derudover har hun et temperament som kun meget få, kan følge med til. Hvis vi tabte en fodboldkamp kunne hun blive så hidsig at hun løb sin vej og hvis restaurantvalget ikke falder i hendes smag kan man da også godt få en lille bemærkning med på vejen. Men hun har også et kæmpe stort hjerte. Hun formår virkelig at holde fast i rigtig mange venner. Vi kender alle det, at nogen venner holder man bedre fast i end andre – det kan ofte være rene tilfældigheder, men det er Fransiska virkelig god til. Hun har også altid været der for mig – om det så var fordi jeg skulle hentes kl. 6 om morgenen fra byen, var hun klar.”

Follow on Bloglovin

Drømmetænkning…

Sådan her gad jeg virkelig godt at se ud i dag – også selvom at der stadig ligger sne udenfor.

Skærmbillede 2013-02-19 kl. 14.36.11

Rag & Bone ’Ripped boyfriend jeans’ – Et par jeans i boyfriend snit burde alle kvinder eje. At der så bliver lavet nogle huller og noget ’ripped’ ved dem, gør dem kun mere rock ’n roll.

Pedro Lourenco ’Sheer organza top’ – Materialemikset mellem denim og denne transparente organza top udgør det perfekt match. Med et kig til navlen og en enkel blonde BH.

Zara blazer – En hvid blazer med minimalistiske linjer, vil få outfittet til at hænge sammen. Den vil gøre outfittet anvendeligt, også en dag på job.

Christian Louboutin ’Spikes suede slippers’ – Et par ’røde såler’. Den lyse creme farve gør dem tilpas feminine, selvom de ellers er ret voldsomme. Men med brune sommer ankler kan de kun se dødens smukke ud.

Marc by Marc Jacobs ’Henry Glossy watch’ – Et herreur i sølv passer til alt. Der er ikke så meget at sige – uret her vil skabe en lækker finish.

Kontraster kan næsten kun blive godt og oveni det, er der ikke noget mere sommerligt end farven hvid. Mikset mellem ’girly’ og ’boyish’, trashy og feminin og de mange forskellige materialer udgør noget, der er nær det perfekte. Et outfit som kan det hele – fra job til events, videre til middag og sågar kunne det fungere til et par drinks efterfølgende.

Håber I alle sammen nyder påskedagene – selv er jeg hjemme i Vejen hos mine forældre og nyder det i fulde drag.

//Sofie Amalie.

Follow on Bloglovin

Hvem er vi? Sofie…

Vi skylder i den grad jer læsere at fortælle lidt om os selv, hvem vi egentligt er og hvad vi går og laver til dagligt udover at underholde jer med outfit billeder, madopskrifter og hvad vi ellers poster.

Jeg hedder Sofie Amalie Vesterby Damm, jeg er 21 år gammel, jeg kommer oprindeligt fra Vejen, men bor pt. i Aarhus med en af mine bedste veninder Steffie. Dog flytter jeg til København til sommer, da jeg i forbindelse med mit studie har muligheden at komme i praktik.

Jeg er lige nu på 4. Semester i min bachelor i Designkultur og Økonomi. Jeg læser på Syddansk universitet i Kolding, som er det eneste sted, hvor denne uddannelse udbydes. Jeg er rigtig glad for mit studie da det er en god blanding af design og business. Det nemlig halvt humanistisk og halvt samfundsfagligt. Dog skal man være klar over at det er en akademisk uddannelse og på INGEN måde er kreativ. Vi læser om design og analyserer fx hvorfor en trend er en trend. Altså, er vi ikke designere og skaber ingen trends.

Til sommer vil jeg meget gerne i praktik og flytter derfor også til København. Jeg har rigtig mange af mine veninder i København, men hold nu op hvor kommer jeg også til at savne mit Aarhus liv og alle mine venner der.

I min fritid er jeg juicer på Joe & the Juice i Magasin i Aarhus, hvilket jeg også er rigtig glad for. Der har jeg været i lidt over et år og er en fin supplering til studiet. Ellers er jeg lidt af en festabe og elsker en god bytur. Det hænder da også at man kan finde mig i Fitness World i ny og næ, men må indrømme at det langt fra bliver til det, jeg gerne ville have det skulle blive til.

Jeg kommer jo som sagt fra Vejen, nærmere bestemt Askov. Der gik jeg i dagpleje, børnehave, folkeskole og til sidst fik jeg min studentereksamen fra Vejen Gymnasium i sommeren 2010.

Jeg har to storebrødre, Mads og Jacob. Men da mine forældre er skilt har jeg også en del papsøskende. Tre piger, Line, Sille og Anna og én papbror, Michael.

 

5 ting I ikke vidste:

–       Jeg har været på 4 kontinenter – Europa, Afrika, Nordamerika og Asien.

–       Min ene storetå har intet led og kan derfor ikke bøjes. Og jeg aner ikke hvorfor!?

–       Jeg har været danmarksmester i spring/rytme gymnastik.

–       Jeg kan ikke fordrage koriander og citrongræs.

–       Jeg bruger kontaktlinser – er mildest talt blind uden dem.

Da vi skulle finde nogle billeder til sådan et indlæg, blev vi enige om at tage profilbilleder på Facebook og sætte dem i en collage, da det nok siger en del om hvem man er.

PicMonkey Collageprofil

Fransiska om Sofie:

“Sofie har altid været sej. Sej på den måde at hun turde alt og var ikke bange for at prøve nye ting. Sofie er også altid den første af os til alting. Hun startede først på efterskole, på gymnasiet, på udlandsrejse, på universitetet. Hun var den der først fik en kæreste, første der startede til gymnastik og første der var i byen til klokken 5, selv nu er hun den der først prøver eyelash extension. Jeg har kendt Sofie hele mit liv. Vi startede i børnehaven, hvor hun selvfølgelig FØRST fik den pæneste kæreste .. Jeg sad pænt på pindsvins stuen og tegnede. Derefter kom vi i samme klasse, hvor vi sammen udgjorde duoen Creamy (dem med ’Help! I’m A Fish’). Vi konkurrede mod ’Soap’, som bestod af Anne og Mille. Senere kom der fred på musikfronten og vi fusionerede og blev til Spice Girls og senere hen EyeQ. Trods mange år man amatør koreografi og sceneoptrædener har Sofie og jeg altid været elendige til at synge. Vi blev også lokket på det lokale Sløjdsscenen, et teater, hvor vi spillede diverse roller, trods vores ikke-eksisterende skuespilletalent. Fik jeg sagt at vi samlede på Diddl sammen og har været vestjyske mestre i fodbold? Sofie er skilsmisse barn og elendig til at tage telefonen, hvis hun ligger i sin seng. Da hun boede hjemme har jeg ofte ringet til diverse hjemme numre, for at få fat i hende. Hun har den sødeste farmor Irma, som altid er frisk på en snak. Sofie og jeg har ofte været til risengrød og kortspil ved Irma. Faktisk var vi der under 9/11 i New York. Sofie er typen der aldrig klager. Hun arbejder røven ud af bukserne og er altid klar på fest. Hun er typen der ikke ved at hun er forbandet smuk og hun er typen der er klar på botox. Man kan tage outfitbilleder af hende, hvor hun ligner en million, mens hendes kommentar er ”ej, se den rynke i panden”. Det betyder ikke Sofie har dårlig selvtillid. Sofie hviler i sig selv og lever livet. Det er i hvert fald det jeg har lært mest af alt af Sofie. At leve i nuet.”

 

Håber at I synes om indlægget. Senere i påsken vil et tilsvarende indlæg komme med Fransiska.

Nu vil jeg tage på arbejde – og efter det skal jeg ud og spise med de andre juicere og så videre i byen. Glæder mig!

//Sofie Amalie.

 

Follow on Bloglovin

Instaweek

Så er det tirsdag og tid til instaweek.. ugen har bragt på en masse sjovt. Jeg har været i København, men også hjemme! Igen har jeg lavet et par collager, der beskriver ugen meget godt.

andet

1: Jeg har haft rullekrave på og igen taget billeder af mig selv. Min mor siger, at jeg er narcissistisk og hun har sikkert ret! // 2: Været hjemme hos mine forældre og gemt mig under sofaen – jeg blev pænt hurtigt fundet.. // 3: Været ude at køre med de skøre aka. min søster og mormor. Kommentar fra momse “Skal du nu tage billeder igen?”. // 4: Været nervøs for mine aktier, efter Novo Nordisk måske har fucked noget medicin op på det amerikanske marked.. billeder1: Taget billeder til galla //2: Forsøgt at tage et pænt billede af min trøje, det gik ikke fantastisk.. // 3: Taget billeder af et tv, mens jeg så Top Gear, det gik heller ikke så godt.. // 4: Besøgt 9PR og taget billeder af smukt tøj, det gik godt!PicMonkey Collagefood

1: Købt lækre italienske olier med 70% besparelse i Magasin // 2: Spist sort pasta med pesto dressing, den studerendes pasta pesto goes fancy! // 3: Haft besøg af en veninde, som jeg ikke har set i flere måneder // 4: Spist torsk med min far, godt med god mad når man er hjemme..hejmme 1

Haft et glædeligt gensyn med min hund Jack. Du kan også se at Jack ikke er så vild med at blive fotograferet som jeg..

I ugen der gik ville jeg prøve:
At besøge fitnessworld mere end jeg rent faktisk gør.

Jeg har forsøgt at være mere i fitness. Det starter godt om mandagen med ‘stram op’, tirsdag med ‘thai boksning’, men derefter vil jeg ikke ligefrem sige, at Fitness World er der jeg kommer mest.
At grine mere

Det har jeg gjort. Veninde besøg og familiehygge har holdt mundvigene oppe!
Aent faktisk at lave mine lektier

Jeg sad i flere timer, læste, knoklede og svedte for at gøre mig klar til en fremlæggelse mandag morgen. Jeg kørte fra jylland kl 5, for at komme i tide og mødte op til beskeden om at jeg havde læst det forkerte .. så nu lektie strejker jeg!
at sælge mest tøj! – Watch out

Og det gjorde jeg. Den bedste deltidssælger i Magasin!
At være kreativ.

.. det blev ikke denne uge!

Det var lidt fra ugen der gik, nu kommer påsken og jeg glæder mig. God aften 🙂

xoxo Fransiska Olivia

Follow on Bloglovin

til 50 års fødselsdag

PicMonkeyidag idag _MG_6445

sko: Gardenia // kjole: Graumann // jakke: Muubaa //

læbestift: MAC ‘Speed Dial’

Sådan så jeg ud til min onkels 50 års fødselsdag. Vi var inviteret til brunch og derfor passede den løse kjole perfekt! Fik en lyst efter stilletter, så dem tog jeg på, til trods for, at det var en søndag morgen kl. 10.. lidt royal må man jo være 😉

Idag skal Sofie og jeg på besøg hos 9PR og se på lækkert sommertøj!

xoxo Fransiska Olivia

Follow on Bloglovin