NYC dagbog #29

Nyc dagbog #30

_MG_0160underkjole: DKNY // t-shirt: T by Alexander Wang // sko: Stella McCartney

Så er min tid i New York slut. Det er trist. Virkeligt. Jeg har haft det fantastisk og har ikke lyst til at forlade det sted. Selvfølgelig glæder jeg mig til at se mine venner og familie igen, da de sidste fire uger har været kaotiske, stressende, lærerige og oplevelsesrige. Det har været pisse hårdt. Det har været krævende. Der har været op- og nedture. Det har kostede langt mere end jeg turde drømme om.  Men når jeg reflekterer over det har jeg ikke følt mig så i live som i de sidste fire uger. Det lyder fandens poetisk, men det er rigtigt. Når jeg går på uni bruger jeg 4 timer på en forelæsning – i de fire timer sidder jeg konstant på facebook eller planlægger hvad jeg skal i weekenden. Jeg laver ikke lektie, jeg bruger minimum tid på studiet. Jo jeg ligger kræfter i projekter, men det er halvhjertet. På Parsons har jeg gået ind i opgaven med hele mit hjerte. Jeg har arbejdet på projektet fra 8-20, selvom undervisningen kun var fra 9-16. Jeg har undersøgt, reflekteret, været overlykkelig og været skuffet. Jeg har været 100% til stede i timerne. Så spørger jeg mig selv om jeg laver det forkerte på uni. Svaret er nok nej. For jeg må indrømme at sådan som jeg har arbejdet de sidste fire uger er ikke et niveau jeg kan køre på. Jeg mener, jeg gik sammen med Mette. Mette er designstuderende på Designskolen i København, hun skal til 5. semester. Mit naturlige (og til tider irriterende) konkurrencegen gjorde at jeg ville være lige så god som hende. Hvordan gik det? Af helveds til. Selvfølgelig kan jeg ikke være lige så god. Det tager tid at lære. Men jeg kæmpede for at følge med og uden hende havde opholdet nok været meget anderledes. Så er dr et spørgsmålet: hvad lærte jeg?.

Jeg lærte at sy.. Jeg lærte at tegne.. Jeg lærte at lege i photoshop og jeg lærte at lave moodboards. Men det er ikke det essentielle. Jeg lærte design-generering. Jeg lærte om processen fra idé til produkt. Det kan bruges på alle projektet. Man har en løs tanke. Det kan være et tema, en idé eller noget tredje. Man researcher, man søger efter hjælp, inspiration og en grobund. En grobund til at udvikle denne tanke, denne lille idé til noget større. Som at bygge et hus. Man bygger et fundament. For med det fundament kan huset stå der i al slags vejr. Jeg fandt mig et tema. En kærlighedshistorie. En fin pige der møder sin Brooklyn boy. Jeg researchede og lærte om kulturer. Hvad er en Brooklyn boy? Hvorfor er de sådan? Hvilket område kommer de fra? Hvordan er området? Hvad har de på? Hvordan er deres respekt for deres tøj? Går de op i mode? Og også den anden vej, hvad kendetegne den fine pige fra Upper East Side? Hvilke snit går hun i? Hvorfor den slags tøj? Med grundlaget eller fundamentet bygger man et produkt. Produktet kan være hvad som helst. En ny kollektion, men i princippet kan det også være morgendagens nye medicin. Man finder ud af ens tankestrejfer og ens tegning ikke kan blive en realitet. Måske er det ikke muligt at få chiffon til at stå vandret op uden noget støtte simpelthen grundet tyngdekraften. Så må man tilbage, man må redesigne. Tænke nye tanker, men stadig holde fast i sit koncept. Og når produktet er klart er der ”markedsføringen”. For det er fint, at jeg har designet en kjole eller lavet noget insulin, men hvor er det nye? Hvordan skal det bruges og hvad er det tiltænkt? Når 2d, 3d, digital og tegning kombineres kommer der i sidste ende et utroligt realistisk og godt resultat ud. Det kan godt være at jeg ikke har lavet den smukkeste kollektion, men jeg har arbejdet med materialer, jeg har lært at visualisere produktet for brugeren gennem tegning og teknikker. Jeg har skabt et moodboard. og jeg har kreeret et produktet der forstærker min tankegang.

 

Jeg synes, at kurset var fantastisk. Det er ikke dybt seriøst, men det var lærerigt. Nogle kommer for at lære, mens andre kommer fordi, Ja det er PARSONS og de får lov til at være en måned i New York.  Det er sundt. Jeg har fået venner i hele verden nu. Patricia i Brazilien, Nina i Østrig, Corky fra Fillipinerne, Danielle fra LA, Wheng fra Paris, Jay fra Australien, Pie fra Canada og jeg kunne blive ved!

I er altid velkommen til at skrive til mig, hvis I har spørgsmål.

Så er det slut. Skolen, New York, Eventyret – det hele. Jeg er kommet hjem til Danmark og tager nogle dage fri for at komme til Fanø. Her skal jeg detoxe, sove og læse inden modeugen melder sig.

// Fransiska Olivia

Follow on Bloglovin

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYC dagbog #29