et outfit fra Svinkløv

Svinkløv badehotel

_MG_1669 _MG_1670 _MG_1700 _MG_1703 _MG_1706 _MG_1689 _MG_1570

Det er svært at beskrive Svinkløv Badehotel. Nostalgisk. Afslappende. Fancy. Hvidt. Pebret. Traditionelt.

Ikke engang de ord er dækkende over beskrivelsen af Svinkløv.

Hotellet er nostalgisk fordi det er en tidslomme fra gamle dage. Det er som at komme hjem og nulstille sig selv. Hotellet er opført i 1925. Det blev opført fordi det i den tid var trendy at tage på landet, holde ferie i naturen og dyrke kroppen. Hotellet er tegnet af den kgl. bygningsinspektør Einar Packness og hovedbygningen er i dag en af danmarks mest velbevarede træhuse. Selvfølgelig er hotellet renoveret hen af vejen, men charmen er beholdt fra den tid.

Afslappende fordi der er en politik på hotellet om at mobiler er bandlyst. Det er de selvfølgelig ikke i den forstand, men blandt hotellets gæster er det normalt at man slukker sin telefon eller lader den blive på værelset. Det er her afslapningen kommer ind. I en stressende hverdag, hvor min mobil er mit et og alt er det egentligt meget rart af koble fra. Jeg slukkede telefonen og læste en bog på bænken med udsigt over vandet og tæppe omkring mig. Bliver det mere afslappende?!

Fancy fordi køkkenet er fantastisk. Det er dyrt. Men se lige billederne – så lækkert det ser ud, så godt smager det. Det sjove er kontrasten. Til frokost kan man få hjemmelavet fiskefrikadeller, med hjemmerørt remo og hele moletjavsen og om aftenen er der danske råvarer der møder fransk kokkekunst.

Det er egentligt forkert at sige hvidt, for Svinkløv har forskellige stuer med hver deres farve. Som den gule stue, som fungerer som restauranten eller den lilla stue som TV-stuen. Fik jeg sagt, at der er et TV til alle hotellets gæster?!

Pebret. En overnatning koster mindst 1000 kroner for et enkelt værelse uden toilet og restauranten er dyr. Men prisen opvejes af oplevelsen!

Sidst men ikke mindst er det traditionelt. Svinkløv Badehotel er nærmest altid booket. Så derfor bestiller min familie et år i forvejen. Lise, som ejer stedet og fungerer som værtinde, er altid sød til at hjælpe og forsøge at finde en løsning i tilfælde af flere overnattende. Vi kommer der samme weekend år efter år og det er de samme familier, som vi ser igen og igen. Når man først har prøvet Svinkløv Badehotel, bliver man absolut fascineret og bidt af det.

// Fransiska Olivia

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

et outfit fra Svinkløv