Jeg lever endnu...

(un) Clean #9 MASH!

I dag har jeg ikke været “clean”. Jeg indrømmer det gerne. Min far var i byen og inviterede mig ud. Vi skulle på Mash! Til dem der ikke kender stedet, er det et moderne amerikansk steakhouse og pisse lækkert. Selvom jeg ved, jeg følger denne diæt og ikke må give op, skal man lige “spise brød til”. Jeg er studerende og lever gerne af tomatsuppe og dåsemad.. Når man får muligheden for at komme ud på en lækker restaurant har man to muligheder. Man kan gribe bolden og sige “Jeg er fandme priviligeret, at jeg får sådan en lækker middag serveret” eller se på bolden ryger forbi, fordi det fanatiske indre siger “Nej, det er forbudt”.

Jeg greb bolden og hold nu op en oplevelse jeg tog med mig i bagagen!

Jeg spiser normalt ikke steaks og rødt kød, men smasker mig i stedet i fisk og skaldyr. Derfor var det underligt at skulle på steakhouse, hvor kødet er i højsædet.

Vi startede med at komme ind til de venlige tjenere, der guidede os forbi råt kød og bøffer.

Jeg valgte en MASH Tartar til forret og min far fik stegte brisler. Tartaren var lækker og smagte (sjovt nok) af kød. Brislerne var også fantastiske og smørstegte! Vi skulle egentligt have haft rødvin, men jeg fik min far overtalt til at drikke drinks. Noget der overhovet ikke passer til kød, men vildt lækkert!

Jeg bestilte en Berry Basil Daiquiri – anbefalelsesværdig!

Hovedretten for mit vedkommende var grillet hummer, min absolut favoritret. Hummeren var perfekt og dressingerne (lime mayo, chili mayo og smørsauce) komplimenterede retten. Min far fik en Wagyu steak, som var (meget) rød – lige hans smag. Ved vores side var friturestegte løgringe, tykke pommes og salat.

Mash er helt klart noget jeg godt vil prøve igen, selvom at jeg ikke er den store kød-spiser. Nu vil jeg hoppe i seng og imorgen er jeg på Clean igen!

Synes du, at det var et dumt valg af mig eller var det ok?

xoxo Fransiska Olivia

ps. jeg beklager evt. stavefejl og iphone-billederne!

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg lever endnu...